Smukkeste Ella er ikke mere
KLBJCH DKVECH KLBVCH Cassiopeia Cavaliers Ella Enchanted 15.04.2013 RIP 21.09.2024Du kom og Enchanted os alle med alt det, der var dig. Du var min once in a lifetime hund. Du valgte migog vi har sammen haft en kæmpe fest. Du var i dit livs efterår. Men strålede med energi og sundhed som en ung hund. Vi havde aftalt at nu skulle vi udstille igen. Men sådan skulle det ikke gå .Du gik før tid og det havde vi ikke aftalt. Jeg havde håbet på flere år med dig. Du blev meget pludselig syg og meget forpint. Jeg kunne se i dine smukke store øjne, at du godt vidste, at det her ikke var godt. Det var en meget lang tur til en inkompetent vagtdyrlæge som ikke vidste, hvad hun skulle stille op. Jeg måtte selv tage den tungeste beslutning, at du skulle have fred. Du sov trygt og tillidsfuldt ind i mine arme. Det tog lang tid for dit hjerte var stærkt som en ung hund. Ikke antydning af mislyd. Jeg ved, at jeg gjorde det eneste rigtige for Ella. Du må være en af de smukkeste stjerner på himlen.