Om en hvalp herfraDet kræver stor planlægning med et hvalpekuld. De optimale rammer skal være tilstede og det vil ske med OMHU og OMTANKE. Målet vil være, at lave familiehunde, der lever et langt liv. med fokus på SUNDHED, SIND, PRÆGNING og UDSEENDE. En helhed.
Vi har kun lejlighedsvis hvalpe og vi kan bedst betegnes som et lille stue opdræt end kennel. Hvalpene vokser op i stuen og lærer hverdagens lyde og døgnrytme. De vil også komme på små socialiseringsturee og de vil opleve en masse positive indtryk.
Vi vil bruge al vores tid og energi på at præge og socialisere hvalpene til en fremtid som dejlige familie hunde. Vi ønsker hunde der er sociale, udadvendte med et venligt sind
Vores allerstørste mål er, at lave sunde, velprægede racetypiske hunde der kan leve et langt og sundt liv som familiehund til glæde for deres kommende familier.
Derfor er vores hunde eller de kombinationer vi laver, nøje udvalgt efter et sundt Cavalier sind, Sunde linjer og Racetypisk udseende. Vi går ikke på kompromis. Derfor vil vi ikke lave et kuld, som vi ikke selv kunne ønske at beholde en fra. Vores avlshunde opfylder Cavalierklubbens avlsrestriktioner og avlsanbefalinger.
Hvalpene vokser op her, og vi kender den enkelte hvalps sind og behov. Derfor vil vi gerne afstemme jeres forventninger til den perfekte hvalp for jer og hjælpe med at vælge en ud. Så I kan føle, at det er den helt rigtig hvalp I kommer hjem med. |